Mobile platforme

På linie med sociale medier er der også store forventninger til de mobile platforme. Mange virksomheder kaster sig ud i lanceringen af APPs med funktioner til at understøtte/komplementere virksomhedens yderligere kanaler. Den klare fordel ligger i teknologiens natur. Tablets og mobiltelefoner er med på farten og de kobles ofte til lokaltionsbestemte tjenester.

Det betyder også, at der stilles større krav til fleksibilitet omkring kontakt og interaktion med virksomheden. Når en kunde alligevel har APP’en åben og har brug for kontakt, så kan etrack1 understøtte de relevante kontaktformer i den givne situation – for det er jo ikke sikkert, at der sidder medarbejdere på telefonen, når brugeren trykker ”kontakt” i APP’en.

Etrack1 tilbyder således både FAQ’er og kontaktunivers i APPs, hvis man ønsker dette – men det kan også være simple kontaktfunktioner som ”ring mig op kl. XX” eller ”send os en besked”. Alle henvendelser fra APPs indgår naturligvis i kundens samlede kontakthistorik, og som virksomhed får man samme indsigt i kontaktmønstre via mobile platforme, som på alle andre elektroniske kanaler (statistik, tidsforbrug osv.).

Etrack1 håndterer også SMS, både ind- og udgående. Det vil sige, at man kan kombinere f. eks. en email-henvendelse med en SMS-opdatering/reminder, så kunden er klar over, hvis der er kommet svar. SMS’er lagres sammen med alle andre henvendelser, så medarbejdere altid har et samlet overblik over igangværende eller tidligere dialog.

Eksempel på et kontaktunivers på mobilen fra Stofa.

Go to top